Staudehaven i en duft af roser

Netop nu bliver man mødt af en duft af roser, når man begiver sig ind i staudehaven. Og netop lige der under rosenbuen, har jeg nok tilbragt de allerfleste af mine stillesiddende timer i haven.

Jeg ved ikke hvad rosen hedder, men dens livsglæde er ikke til at tage fejl af.. Tror den vokser flere meter om året. Den er plantet (på billedet her over) til venstre for bænken, og har indtaget både bøgehækken på modsatte side, grantræerne bag ved og på bagsiden af plankeværket ser her sådan ud:

I hjørnet af staudehaven står en pil og danner tag over to af indgangene til haven. Den blev plantet for 14 år siden, og jeg har ikke set den så stor andre steder. De fleste klipper kronen i form - jeg nøjes med at klippe de grene der hænger i vejen.

Under pilen hænger en kurv der skiller ad bare man kigger på den.. Den får lov at hænge lidt endnu, men er blevet foret med en plastikpose, så jord og blomster ikke skvatter ned i hovedet på de storkenæb der står i bunden af beddet.

 Det er også her i staudehaven mit lille drivhus står. I torsdags blev der taget en masse billeder her inde, da det skal være med i en ny drivhusbog der udkommer fra Politikens forlag i marts måned 2016. Jeg glæder mig meget til at se hvad fotografen fangede med sit kamera, og til at fordybe mig i bogen. Den bliver lærerig, og fyldt med god inspiration til både nybegynderen, selvbyggeren og drivhusnørden, samt os der står midt i mellem..

Jeg opdagede denne rose, hvor edderkoppemor havde tydeligvis havde sluppet hele sit afkom løs. Til stor glæde for vagtlerne i drivhuset, blev rosen klippet af og smidt ind på gulvet. I løbet af få minutter var alle de små edderkopper endt som et festmåltid i vagtlernes maver.
Vi har 3 vagtler i drivhuset - den ene har 4 små æg hun ligger og ruger på. Mere om dem og drivhuset i indlægget i morgen.

Og jo selvfølgelig var der andre der skulle holde øje med hvad jeg lavede med det der kamera.. Her vores kyllinger fra april og vores gamle kat.

Og hende her der tror, at hvis man stikker hovedet i jorden lige som strudsen, bliver man ikke opdaget :o)

Har du lyst til at se mere fra staudehaven, kan du bl.a. se indlægget HER fra juli måned sidste år, hvor billedet ovenover stammer fra. Der var buksbomhækken nyklippet... Det skal jeg snart ha gjort igen.. Måske snart for sidste gang, da jeg har måtte konstatere at min boksbom desværre er blevet angrebet af svamp. Kunne tude over det, men hvad hjælper det... Foreløbig er det " kun" et enkelt hjørne der er svært angrebet, og så er der kommet et par små døde pletter andre steder. Den ene forfatter til ovennævnte drivhusbog, har oplevet at en buksbomhæk er begyndt at skyde igen, efter at ha været angrebet af svampen. Jeg håber så inderligt at det samme kunne ske her.
Men hvis de skal op, vil der gå nogle år før haven her ligner sig selv igen - overvejer stadig hvad jeg evt. skal plante som erstatning, men der hersker ingen tvivl om at der igen skal være de små hække som nu, der kan indramme blomsterbedene og danne smukke silhuetter når sneen daler om vinteren...